Kan en 4 årig reflektere?

10 ting er vigtigt at vide inden man bliver hjemmepasser

Jeg møder ofte andre forældre som synes det er så spændende at vi passer børnene selv og ville ønske at de også selv kunne gøre det. Så her er en liste over ting som jeg gerne ville have vidst da vi gik igang for 3 år siden.

  1. Regn økonomien ud. Ja det er kedeligt og slet ikke så lækkert som det er at drømme sig hen til hvordan hverdagen vil blive med dig og din(e) guldklumper sammen hele tiden, Økonomi er vist efterhånden grund nummer et til at parforhold opløses og derudover er der ikke noget som kan holde én vågen som rod i økonomien. Find ud af om du kan overføre dit personfradrag til din partner, om du evt skal have et deltidsjob, fjernstudie eller om det kan løbe rundt med én indtægt. Hvis I må flytte for få det til at gå op,så vælg en af de kommuner som giver tilskud til hjemmepasning. Alternativt så bliv privat børnepasser, så snart du også passer andres barn/børn får du også penge for at passe dine egne børn.
  2. Foreningsliv. Hvis I flytter,så tjek området for lokalt foreningsliv, et godt lokalt netværk er guld værd,især hvis I ikke selv har netværk i det område I vil flytte til. Meld ungerne til gymnastik, dans, svømning,fodbold eller hvad der nu giver mening hjemme hos jer, det vigtige er at jeres børn kommer ud og møder andre børn fra lokalområdet og derigennem måske nogle lege aftaler, det bliver I glade for på sigt.
  3. Netværk. Gå på alle de digitale platforme og find grupper med andre som hjemmepasser deres børn. Find støtte hos dem du har fælles værdier med og tag på besøg med dine børn inden du/tager beslutningen. Det er benhårdt arbejde at etablere og vedligeholde venskaber på vegne af sine børn, så et forspring vil være dig behjælpeligt.
  4. Støtte.Det er ret ofte tilfældet at ens omgivelser ikke ligefrem klapper i hænderne af at man vælger at passe sine børn selv. Der tror jeg at det er rigtig vigtigt at huske at vi ejer vores egne følelser. Så når nogen reagerer negativt, på nyheden om at I vælger en anden vej, så husk at det er, de følelser som rammer vedkommende der svarer dig og ikke nødvendigvis en reflekteret respons. Det er virkelig svært at skulle modtage andres frygt, sådan lige op i ansigtet, når man står og leverer en glædelig men også en lidt sårbar nyhed. Men bare rolig, det går over. Brug din partner som støtte og omvendt, det er jo ikke fordi at folk har onde intentioner, men med sådan en nyhed rammer man tit ned i “den-dårlige-mor-samvittighed” (den mest frygtindgydende af alle drager) og hun vil så ramme dig på alle de ting som altid vil være umulige at forudsige.Det er ikke alle som vil forstå eller støtte jer på sigt, men de vil lære at acceptere det og det godt nok. Den dag i dag søger jeg tit i sikkerhed hos de største modstandere,for der bliver jeg groundet og kan mærke efter om jeg er på rette vej.
  5. Ud og se. Årskort er alle pengene værd når man hjemmepasser, vi har  årskort til feks Knuthenborg, Guldborgsund zoo, Lolland-Falster museerne, Lalandia, nationalmuseet og geocenter Møns Klint. Man skal have øje for at mange af disse kort er sæson præget, men at de ofte også giver rabatter andre steder. Husk at alle museer som ligger under nationalmuseet, er via lovgivning underlagt oplysningspligten, som betyder at de får en pose penge af staten for at være gratis tilgængelige og derved oplyse borgere under 18 år, dette gælder blandt mange de forskellige Frilandsmuseer.
  6. Aktivitet. Biblioteket er din ven, fordi det rummer al den viden du ønsker om dit barns udvikling og samtidig alt hvad dit barn ønsker vide giraffer, astronauter og tornadoer, man kan også leje tegnefilm gratis. Derudover så har de fleste biblioteker et lege område med “fremmed legetøj”, som altid er fedt. Biblioteker er også ofte der hvor man kan se en masse børneteater ganske gratis, man går blot ind på biblioteks hjemmeside og bestiller billetter. Det var faktisk til en sådan forestilling at min datter mødte sin bedste veninde og jeg fik en fantastisk veninde i hendes mor, så biblioteket skal ikke undervurderes.
  7. Udvikling. Hvis du gerne vil vide om dine børn følger kurven som de fleste andre gør, så find en pædagog i dit netværk og spørg om du ikke må få en TRAS vurdering, altså bare skemaet,så kan du og din partner i al stilfærdighed få ro i sindet og sætte ind dér hvor der måske er brug for lidt mere støtte. Når det så er sagt, så hav for øje at alle børn gør tingene i deres tempo, de kompetencer som vi får i barndommen er ikke et racerløb. Men har du en oprigtig bekymring, så tal med sundhedsplejerske, læge eller en anden person du stoler på og mener har kompetencerne til at se det hele billede.
  8. Frygt ej. Vores børn har nu været hjemme i knap 3 år og i den tid har vi godt nok haft nogle irrationelle frygte, sjovt set i bakspejlet. Som eksempel var jeg i en periode bekymret for hvordan vores børn skulle lære at tegne, seriøst, ja nu lyder det jo helt fjollet. Jeg tænkte at det måske var noget pædagogerne brugte meget tid på, det gør de måske egentligt også, jeg aner det ikke. Men sætter du papir og farveblyanter/tusher foran dem i ny og næ så begynder tegningerne pludselig at tage form. Og sådan vil det gå med de fleste ting, når dine børn finder tingene interessant vil de selv ønske at lære dem og kan de ikke selv, vil de bede om din hjælp, giv det tid.
  9. Need to have. Anskaf dig en bil og en babysitter. Du får brug for en bil, medmindre at I bor midt i Københavns området. Du får brug for den når I skal på legeaftaler rundt omkring og fordi at så sjovt er det ikke at køre med det offentlige, når man i forvejen har vadet en zoologisk have rundt hele dagen. Trust me, bilen er et must. En god babysitter er også et must, bare fordi du ikke ønsker at sætte dit barn i institution, betyder ikke at du/I ikke har brug for lidt fritid i ny og næ.
  10. You were born to do this. Prøv at slap af med din forældre rolle, jeg husker tydeligt i starten at vi var så nervøse for om vores børn ville kunne følge med alle de “almindelige” børn og hvad andre forældre tænkte. Men sandheden er jo at det ikke kan sammenlignes, til dels fordi at alle børn er forskellige, men lige så meget fordi at det at passe sine egne børn er så radikalt anderledes at de fleste andre forældre enten synes at du er vanvittig eller en slags superhelt. Men mennesker har passet deres egne børn betydeligt længere end institutionerne har eksisteret og institutionerne blev introduceret for at kvinderne kunne komme på arbejdsmarkedet og ikke fordi at de manglede socialisering. Dine forældreinstinkt er et fintunet instrument,som i den grad er værd at lytte til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan en 4 årig reflektere?