Socialisering for hjemmebørn del II

I første del beskrev jeg hvordan vi greb det an, det at sikre vores børn sekundær socialisering gennem fritidsaktiviteter, som alle nok er med på oftest foregår sent på eftermiddagen på forskellige hverdage.

Når vi som forældre udvælger fritidsaktiviteter til vores børn har vi 2 hovedmål : 1; Det skal være noget som vi naturligvis tænker kan være interessant og at de samtidig lærer noget andet end, når de er sammen med os. 2; At der kan være grobund for nye venskaber. Det har fra starten været utrolig vigtigt for os, at børnenes sociale kompetencer ikke skulle lide nød under vores valg.

Så derfor har vi også i løbet af de sidste knap 3 år valgt nogle ting fra, som jeg gerne kort vil kommentere. Vi valgte svømningen fra efter det første år, fordi prisen simpelthen var for høj. De var i vandet i en halv time, hvor der iøvrigt ikke var sat tid af til at børnene kunne lege og skabe bånd. Der kom altså ingen legekammerater ud af det. Så har vi brugt svømmehaller, for så selv at lære ungerne tryghed i vand. Det er faktisk også ret dyrt, så vi er i år endt med at investere i et årskort til Lalandia for hele familien, da det simpelthen bedre kan betale sig. Årskortet giver både adgang til Aquadome og monky Tonky land, som er Lalandias legeland. Hvorfor fortæller jeg jer det her? Fordi at vi har været i gang med at hjemmepasse i næsten 3 år og jeg vil rigtig gerne videregive alle de tricks jeg har, for at gøre det nemmere for de af jer som overvejer at gøre det samme som os.

Hvem skal jeg lege med?

 

Hjemmebørn

 

Vi leger med andre hjemmepassede børn,som vi har fået kontakt med gennem facebook grupper. Det foregår gerne sådan at man efterlyser jævnaldrende børn i ens område og så aftaler vi derfra. Vi mødes for eksempel i Guldborgsund Zoo, på biblioteker, legepladser eller hjemme hos hinanden. Første gang er altid lidt som en blind date. Vi forældre skriver sammen og aftaler hvor og hvad tid og den slags. Så mødes man, spændt på om børnene kan finde hinanden. Det er sjældent vild leg fra første møde. Nogle gange skal børnene hjælpes lidt i gang og næste gang vi mødes, glider det så som regel noget lettere. Med tiden finder man jo sammen med dem, som man har fælles værdier med og hvor børnene har god kemi. Vi kører gerne langt for at fastholde venskaber og har for længst accepteret at det er en del af vores arbejde, når vi nu passer børnene selv. Vores datter er 5 år og jo ældre børnene bliver jo sværere er det også at finde jævnaldrende legekammerater som er hjemmepassede. Men de er derude og vi leger med dem.

 

Faste aftaler

 

Én gang om ugen tager vi fast i legestue om formiddagen. Det har vi gjort i omkring 2 år nu. Der leger vi med børn i forskellige aldre og med meget forskellige baggrunde. Det er en ugentlig begivenhed som vi har meget glæde af. Og en anden dag i ugen er afsat til en tur i legeland, hvor vi mødes med en gruppe hjemmepassere, hvor ungerne leger på kryds og tværs med hinanden og med alle andre som er i legeland. Legeland Turen er vi også meget glade for, da det igen er de samme børn vi ses med og der bliver knyttet venskaber. Derudover er legeland et sted hvor børnene bliver udfordret motorisk og i deres sociale kompetencer, da de leger i lidt størrer grupper end ellers.

 

De “almindelige” børn

 

Derudover har vi legekammerater fra f.eks. gymnastik og børn som til hverdag går i børnehave. De børn kommer indimellem på besøg her i hverdagene. Så holder de fri fra institutioner og leger her istedet. Det er virkeligt noget som alle har glæde af. Børnene som kommer ud får et afbræk fra hverdagens trummerum og vi får legekammerater leveret lige til døren, det er virkelig win-win. Som oftest er der dømt fri leg, men indimellem klippe-klistrer vi, vi går ud i stalden til vores dyr, leger på vores legeplads, kører til vandet eller skoven. Vi gør det vi har lyst til.

 

Men er det nok?

 

Det er jo altid en vurderingssag om man mener at børnene stimuleres nok socialt og hvert barn har forskellige behov. Vi oplever i hvert tilfældet stor forskel på vores datter og søn, når det kommer til sociale relationer og hvad de vil være med til. Alt i alt oplever vi, og andre for den sags skyld, at vores kombination af legeaftaler, fritidsaktiviteter og vores faste aftaler er gode for vores børn. De er i stand til at tilpasse sig de fleste grupperinger og leger glædeligt med de fleste. Samtidig har vi lagt stor vægt på at har man en dag, hvor man virkelig er træt, så er det faktisk bedst at lytte til sig selv og melde fra.

Det er ikke noget børnene bestemmer, de dage hvor vi “holder fri”, men 100 % noget vi som forældre, vurderer og handler på.Det er en balancegang hver gang man er i tvivl. Skal vi blive hjemme, så de kan slappe af, skal den ene kun afsted eller skal vi tage afsted og se om det ikke bliver godt alligevel? Det er svært og vi rammer slet ikke rigtigt hver gang, men vi øver os.

Det er godt at kunne sige fra, sådan at man ikke kører sig selv ned.

Det tror jeg at de fleste voksne i dag godt kan genkende og derfor er det også noget som vi italesætter når vi vælger roen til, sådan at børnene kan lære at gøre det selv, for dem selv. Det med at kunne være tro mod sig selv, er noget som vi lægger meget vægt på herhjemme. Så meget at det får sit helt eget indlæg på et senere tidspunkt.

 

Næste blog indlæg

 

Jeg vil super gerne høre fra dig, hvilke spørgsmål du gerne vil have svar på næste gang?