Er hjemmepassende mødre hellige køer?

Jeg skriver dette indlæg fordi jeg oplever, at jo mere det går op for os som samfund at børnene i institutionerne ikke får de byggesten, som vi i dag ved, skal til for at skabe mennesker med sunde selvbillede, jo mere i oprør forældre med børn i institution kommer, jo mere står(vi) hjemmegående forældre med velmenende råd.

Især (vi) hjemmepassende mødre kommer ofte til at fremstå som en flok frelste urtekusser, i hjemmegjort biodynamisk hønsestrik med snottede beskidte unger på hoften som tigger om endnu et glas spinat/quinoa/rødbede smoothie til deres hummus mad.

Ingen råber, alle spiser vegansk imens de går til yoga og lytter til chopin.

Og er det det gældende indtryk, som ingen forsøger at rokke ved, så vil det der kommer ud af vores mund unægteligt komme til at fremstå som kritik i stedet for en håndsrækning. Hvad fanden bilder vi os egentligt ind at tro at vi har fundet de vise sten og at vi har ret og de tager fejl?

Situationen spidser til og på den en side står forældrene iført t-shirts og med bannere i den ene hånd med skriften ‘hvor er der en voksen?’. I den anden hånd har de en øse til at forsøge at fjerne vand fra det skibsvrag som er de danske daginstitutioner i dag. Alt er venligst sponsoreret af BUPL og FOA.

Lidt ved siden af, på en meget lille ø står de vilde forældre og vinker med blomsterkranse, i deres bælte er der et pusterør til giftpile.

Giften til de pile hedder dårlig samvittighed og en grim én af slagsen, den bliver kaldt ‘mommyshaming’.

Det der sker er, at forældrene på båden virkelig gerne vil have den båd ud og sejle igen og de kæmper rigtig hårdt for at få det til at virke, det gør de.

Jeg har kæmpe respekt for deres kamp om at få flere hænder til at redde båden, jeg har sågar skrevet flere debatindlæg for at støtte den sag.

Dem inde på bredden mener at kunne se, at den konstruktion båden er bygget efter er helt skæv, og at det derfor var uundgåeligt ikke at gå på grund.

“svøm nu bare ind til os, vi har snobrød bagt på ølandshvede og hjemmelavet hyldebærdrik” råber de velmenende til de kæmpende på båden.

Der bliver skudt en pil af “kom nu,det er slet ikke sundt for jer med al den stress”

Dem på båden bliver gale, selvfølgelig stresser de, de forsøger jo ligesom at redde en båd og holde dennes handelsrute i live, en handelsrute som dem på øen i øvrigt også har gavn af.

Og så tillader sådan en flok hippier at bede én om at droppe båden.

“hvordan skal vi så få varerne rundt”

“Og før båden kom, husker I det?”

“Der måtte vi alle kæmpe meget hårdt for at få mad?”

“Bådbyggeren har sendt en slæbebåd ud efter os, vi venter her!”

NU kommer der flere pile overfra øen, magen til frækhed når man tilbyder hjælp.

“Den der båd er altså ikke sund for nogen af jer, I bliver syge af det dér”

“Okay, så bådbyggeren vil redde jer? Hendes eneste bekymring er handelsruten”

“hvor længe kan I blive ved?”

 

Min lille tegning over hvad jeg oplever der sker imellem forældre med børn hjemme kontra dem i institution. Jeg oplever forældrene med børn i institutionerne kæmper en brav kamp for at få tingene til at hænge sammen.

På den anden side står vi der passer hjemme med velmenende råd og vejledning.Mange i denne gruppe giver udtryk for at mene, at institutionerne ikke står til at redde i nuværende form, der skal simpelthen bygges en ny konstruktion.

Fordi at institutionerne er bygget på de forkerte forudsætninger, de er bygget for at børnene kan være et sted hvor der bliver holdt øje med dem af kyndige voksne, imens forældrene er på arbejde. Og ikke mindst på at forberede børnene til det store truende skoleliv og arbejdsliv, som om at det er alt hvad livet indeholder, eller at det i virkeligheden er de vigtigste parametre i livet.

En ny konstruktion ville skulle have den forudsætning at tilpasse sig et nyt og mere værdigt børnesyn og jo det trænger vi til.

Sådan at omgangen med børn tager udgangspunkt i hvad vi fra psykologien ved at børn har brug for.

Jeg mener ikke at alle forældre skal tage deres børn ud af institution i morgen, det er en beslutning som kræver noget menneskeligt og økonomisk overskud, i det mindste en omrokering.

Vi var feks nødt til at flytte på landet og jeg kender nogle som har optaget lån for at få råd til at kunne holde deres børn hjemme. I andre familier er begge forældre skiftet branche til omsorgsfag som handicaphjælpere, hvor man ofte kan arbejde 24 timers vagter og derfor har begge forældre mere tid hjemme og tjene det nødvendige, uden at miste forbindelsen med arbejdsmarkedet.

Jeg mener dog i ramme alvor at hvis du frygter for om dit barn trives, så er det dit ansvar at handle på din bekymring. Du er samtidig nødt til at overveje hvor længe du vil vente på forandring.

I den forbindelse ved jeg, at der står en lille hær af os hellige køer med forskellige konstellations forslag.

Jeg havde dette debatindlæg i Jyllands posten med et forslag for et par uger siden.

http://https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11640817/saet-boernefamilierne-fri/

Selvom jeg har fået øjnene op for vores kultur omkring børn og læser om det og øver mig, så er det stadig svært.

Det er generationer af et rigtig kedeligt børnesyn, hvor børn er en slags andenrangs mennesker som man kan tale til som man vil, for de er så afhængige af vores kærlighed og anerkendelse, som skal skylles ud af systemet.

Det er hårdt arbejde, for skal vi erkende at det vi byder vores børn også blev budt os voksne og turde omfavne den sårbarhed der ligger i det.

Da jeg tog min datter ud af vuggestue, da kendte jeg intet til tilknytningsteorien eller nyt/gammel børnesyn, for hvem skulle have lært mig om det?

Det er ikke noget man præsentere kommende forældre for….. For så ville vi måske indrette os anderledes fra starten, jeg ville i hvert tilfældet.

Dette er er en kort engelsktalende video om tilknytningsteorien som gjorde stort indtryk på mig.

http://https://youtu.be/WjOowWxOXCg

Jeg tror at det næste udviklingstrin for mennesket bliver, at nære vores yngel så det kan udforske og udvikle verdenen uden at skulle bearbejde dårligt selvbillede først.

En generation som ved at de er rigtige som de er.

Jeg tror desværre ikke at det bliver næste generation, for der er et kæmpe arbejde forude.