Jeg tabte modet til at skrive

Første indlæg siden juni 17….. Det lader vi lige stå et øjeblik.

Jeg var endelig kommet i gang med at blogge, noget som jeg virkelig gerne har villet længe, jeg vil rigtig gerne dele ud af mit liv og de erfaringer jeg gør mig, ved at udleve min og min families drøm.  Og jeg var lige begyndt og så blev jeg bange, bange for om det var godt nok, bange for om nogen overhovedet ville læse det jeg skrev, bange for at blotte mig og blive misforstået.

Jeg kan sagtens komme med en lang smøre om at det var fordi at jeg fik konstateret modermærke kræft og det var derfor at jeg stoppede igen, men det ville ikke være sandt. Jo den med kræften er god nok og det er heldigvis væk igen, takket være min hurtigt reagerende læge, det er jeg meget taknemmelig for. Men det var ikke derfor at jeg stoppede.

Tilbage til mit fravær. Kender du ikke det, at der er noget du så gerne vil, at du simpelthen ikke tør? At der er noget du så gerne vil vise verden, at du stopper dig selv inden du overhovedet kommer i gang ? Måske tøver du med en forretnings idé, som du egentlig gerne vil gå videre med, men det kræver at du skal lægge en masse arbejde i noget som måske aldrig bliver en realitet? At drømmen inde i dig er så fin og fejlfri at man er bange for at den ikke tåler solens lys eller andres kritiske øjne. Nej! Så er den bedre at den bliver i hjertet, der ligger den trygt og godt og så kan tage den frem engang imellem og minde sig selv om, hvad der kunne have været.

Det var det som ramte mig og frygten er her lidt endnu og det er okay. Nu hvor jeg er ærlig med mig selv og alle jer andre om at den er her, er det nemmere at tage frygten i hånden og sammen kan vi bevæge os ud på lidt dybere vand.

For hvem vil se tilbage på et liv og sige “godt nok vandt frygten, men jeg ville være sikker på ikke at nå mine mål”