Kan en 4 årig reflektere?

I mit sidste indlæg skrev jeg om en øvelse vi bruger herhjemme, mere eller mindre hver dag. En øvelse i at få talt om de ting vi oplever, en øvelse i at tænke over oplevelser og hvordan andre oplever verden og ikke mindst en øvelse i at være taknemmelig.

Men kan små børn forstå at det er det vi træner med dem, når vi som hjemme hos os gør det her. Nej, jeg mener ikke at de forstår hvad det er, vi er i gang med at lære dem, sådan er det jo som regel med læring. Ligesom dengang i folkeskolen hvor vi skulle lære at analysere tekster, for hvad skulle vi bruge det til. Det skulle vi jo bruge til at lære at uanset hvad du læser, så er der en afsender og den afsender har altid et budskab, hvis man ikke kan bryde det ned bliver man let manipuleret, af det man læser.

Så selvom at de måske 20 dage i træk giver det samme svar så forsæt endelig, for denne øvelse giver så meget godt til alle den involverer og den er meget svær at gøre forkert. Og selvom dit barn ikke forstår sådan rigtigt hvad det er I laver, så ligger du byggesten til at få et fornuftigt tillidsforhold til dit barn og en fri og åben dialog omkring, hvad der er vigtigt for dit barn. Du opbygger en vane, en rigtig sund vane.

Vi har som nævnt i mit sidste indlæg, gjort øvelsen med især vores ældste på 4 år, siden hun var omkring 2-2,5 år og ja det er længe. Vi begynder at se at hun udviser en stor omtanke for sine medmennesker, som hverken min mand eller jeg har oplevet hos andre i den alder, hun tænker over hvad andre føler. Som eksempel vores datter og hendes bedste veninde, havde en dag skændtes over hvilken tegnefilm de så, der gik en 14 dage før de så hinanden igen. Det første vores datter sagde da hun så veninden var “blev du ked af at vi skændtes over tegnefilmen sidst?”. Det var ikke en bekymring som hun havde delt med os andre, det virkede som oprigtig omsorg, for om hendes veninde nu havde gået og været ked af det. Bare rolig, vores 4 årige kaster også med ting, plasker vand, slår, sparker og skælder ud, som man nu engang gør i den størrelse, hvor alle følelserne vælter rundt i kroppen.

Jeg ved ikke om denne øvelse ligger til grund for at vores datter tænker over hvad andre føler, men hun bliver i hvert tilfælde gjort bekendt med, vores andres reaktioner på oplevelser og følelser, når vi laver øvelsen. Nogle dage er der mange, ikke så gode ting og andre dage, er der slet ikke nogen, det vigtige er blot at få sat ord på dagen. De fleste dage bruger vi måske 5-10 minutter på det, men har børnene brug for at vi tager en længere snak, så giver vi naturligvis plads til det også når det er mor og far som har været mega tarvelige…. Og med det vil jeg slutte af med at ønske alle mødre glædelig mors dag <3