Socialisering for hjemmebørn del II

Derfor stillede jeg op til debatten

 

Torsdag aften deltog jeg i debatten om børneliv

Jeg blev onsdag eftermiddag, meget spontant, kontaktet af en journalist fra redaktionen på Debatten på DR2. De havde læst mit debatindlæg i Berlingske Tidende forrige søndag og ville derfor tilbyde mig en plads i panelet til debat om børneliv.   http://www.berlingske.dk/opinion/mie-flyttede-til-lolland-for-at-passe-sine-boern-hjemme-kun-mor-og-far-har

Før jeg overhovedet havde nået at tænke det igennem, sagde jeg ja.

Det gjorde jeg fordi at jeg synes det er på tide at vi forældre slukker for støjen af politikere, BUPL, FOLA og hvem der ellers råber i munden på hinanden. At vi snupper et stykke gulerodskage og sætter os på gyngerne ved siden af hinanden og tager en åben, ærlig men også anerkende samtale om hvor svært det er at være forældre.

Hvorfor det som burde være det mest naturlige, er blevet så fjernt.

En samtale hvor det er okay at være ufejlbarlig, ydmyg og ikke mindst sårbar.

I ved én af de lange samtaler som ender ud i vin ved et bål, på en ødegård som min, imens vi ser ungerne løbe og lege i tusmørket.

Vi trænger til den.

Vi trænger til at tale om værdier, drømme…. Men også om virkeligheden, hverdagen som de fleste kender den.

Jeg kender faktisk ikke mange som har hænderne over hovedet søndag aften med udsigten til mandag og de rutiner som oftest følger med, når man som børnefamilie, skal få enderne til at hænge samme.

 

Jeg gik med i debatten for at præsentere den helt almindelige børnefamilie for et alternativ, som sjældent bliver taget op i ramme alvor.

Oftest når den brede befolkning bliver præsenteret for hjemmepassende familier, er det for eksempel den skønne familie fra Fyn, som Søren Ryge fulgte.

Og de var fantastiske. Det var et helt fortryllende univers at få et indblik i.

For at være helt ærlig så pustede de udsendelser også til vores drømme. Men den måde de levede på, gør nok at langt de fleste, på ingen måde kan identificere sig med den løsning. Til dels fordi at de gjorde alt fra bunden i bedste bonderøvs stil. Samtidig havde faderen solgt en IT virksomhed, der gjorde deres drøm mulig økonomisk set.

Det er også de associationer jeg bliver mødt med, når jeg fortæller at jeg hjemmepasser vores børn på en gård.

Jeg vil dog gerne præsentere jer for den hjemme passende løsning, som langt de fleste ville kunne være med på.

 

For som det kom frem i Debatten, så lever vi af min mands ufaglærte løn.

I behøver dog ikke gøre som os, for der er så mange nuancerede valg mellem fuld tid i institution og så at gøre som jeg. Og jeg synes selv at jeg har det bedste job i verden, men jeg vil heller ikke underkende hvor hårdt det faktisk er, at stå for det hele selv.

Noget som kunne være et skridt i en anden retning end fuld tid i institution, kunne være:

 

Måske kan forældrene arbejde i skiftehold, den ene aften og den anden dag?

 

Måske I kan leve for 1,5 lønning, ved at vinke farvel til udenlandsrejser?

 

Måske man kunne spise konventionelle fødevare?

 

Måske flytte til en tilskudsgivende kommune, der er 23 af dem også i de store byer?

 

Og I kan sikkert selv godt finde på mange andre alternativer end, dem jeg lister op her.

 

Børnene er kun små i så kort tid og deres udvikling i den tid er så afgørende for resten af livet og dermed også kommende generationer.

 

Jeg stillede op i Debatten fordi, at det er så vigtigt at vi husker, at hvad man sår, det høster man også. Og hvis vi som forældre ikke længere er dem, som er mest sammen med børnene, hvad bliver der så plantet og hvem og hvad gøder disse planter?

Debatten jeg deltog i, fra ca 50. minut

Det er ikke rart at vi er nået hertil og alligevel ender det hele måske godt.

Men vi er nødt til at have den smertefulde samtale om at hvis vi udliciterer alt hvad der hedder omsorg, opdragelse og indlæring, så mister vi også hoved indflydelse på hvilke mennesker, der kommer ud på den anden side.

 

De næste mange indlæg her på bloggen vil jeg gerne dedikere i tråd med tidligere, svar på de mange spørgsmål man får som hjemmepasser.

Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på så skriv det endelig i en kommentar ❤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Socialisering for hjemmebørn del II