Keder du dig ikke?

Skal du ikke bidrage til samfundet?

 

Bidrager en hjemmepassende forældre, eller nyder vi godt af andres arbejde?

Det er faktisk et spørgsmål jeg møder med jævne mellemrum og da jeg spurgte i en hjemmepasser gruppe på Facebook, kunne jeg forstå, at det gør mange af mine kollegaer, altså andre hjemmepassende forældre også. Så det vil jeg jo hjertens gerne svare på.

I Danmark har vi et velfærdssamfund, som jo er bygget på at der bliver betalt skatter, imod at man så slipper for at tage pengepungen frem i næsten alle sundhedstilbud derunder lægehjælp og til politi, samt diverse uddannelser. Der bliver også via skatten betalt for minimum 75% af prisen for en institutionsplads.

Og hvorfor sidder jeg her og giver en gennemgang af samfundsøkonomi for begyndere?

Det gør jeg, for hvis vi partout skal diskuterer om jeg ved at passe mine børn selv, koster eller bidrager til samfundet, hvorfor så ikke starte med kroner og ører og så kan vi tage alt det med følelserne og fremtidige gisninger en anden gang. Så dette bliver et indlæg med en masse tal og resultatet er faktisk lidt chokerende.

 

Det er lidt tørt, men jeg har forsøgt at gøre udregningen så tydelig som mulig.

 

Jeg har regnet udfra tal på lollands kommunes hjemmeside. Det skal lige tilføjes at jeg ikke ved om Lolland “kun” bidrager med 75% af betalingen eller om det er højere, så jeg har regnet med 75%.

 

Forældrebetalingen pr. pr. barn til børnehaveplads er på 1839 kr og jeg har 2 børn som ville have gået i børnehave.

Det betyder at vi skal tage de 1839 kr x 6 ( jeg tager prisen pr barn, som er 25% og ganger med 3 for at opnå de 75%) = 11034 kr

Og dertil kommer så en søskenderabat, som betyder at vi kun betaler halvdelen af den ene, hvilket vil sige at vi skal lægge 919,5 kr oveni.

Altså ville det koste samfundet 11953,5 kr om måneden hvis jeg sendte mine børn i institution.

 

Nu skal vi jo så til det spændende med hvad jeg ville have betalt i SKAT, hvis jeg tog mig et lønnet arbejde som SOSU-hjælper, hvilket jeg er uddannet til. Ifølge jobindex vil det give mig en gennemsnitlig løn på 20445 kr før SKAT. (dvs den både kan være højere og lavere)

 

Så når vi trækker AM bidrag, som i dag er på 8 %  dvs 20445 kr x 0,08 = 1635,6 kr, fra før vi kommer videre til den egentligt trækprocent.

Så: 20455 kr -1635,6 kr = 18809,4 kr

 

Så har jeg regnet med beskæftigelsesfradrag på 10,1 % = 1899,7 kr og personfradrag (46200 kr pr år divideret ud på 12 mdr) 3850 kr.

Hvilket betyder 3850 kr + 1899,7 kr = 5749,7 kr (med laveste sats)

 

Mit fradrag skal så trækkes fra min løn efter AM bidraget 18809,4 kr – 5749,7 kr = 13017,7 kr

 

I Lolland kommune betaler man ifølge skatteministeriets hjemmeside en

trækprocent på 40,3 %, som så skal regnes fra : 13017,7 kr x 0,403 = 5253,9 kr

Når vi så ligger AM bidrag og Trækprocents skatten sammen, ved vi alle hvad jeg ville have betalt i SKAT, såfremt jeg bidrog med min arbejdskraft til samfundet istedet for hjemmet

: 5253,9 kr +1635,6 kr = 6889,5 kr

 

Det vil sige at jeg gennemsnitligt ville bidrage med 6889,5 kr om måneden, men at jeg så også ville sende ungerne afsted i institution og dermed koste 11953,5 kr om måneden.

 

11953,5 kr( som er det beløb, det ville koste at sætte børnene i institution) – 6889,5 kr (som er det jeg ville bidrage med i skat) = 5064 kr ville det konkret koste samfundet om måneden, hvis jeg begyndte at arbejde udenfor hjemmet i det her tilfælde.

Det er utroligt tankevækkende at det ville koste samfundet penge hvis jeg begyndte at betale skat. Faktisk helt vanvittigt.

Det her er meget rå tal, men dette indlæg handler kun om økonomi og så må menneskelige nuancer vente. Dette er jo et estimat, da jeg jo ikke med 100 % sikkerhed ved hvad en arbejdsgiver ville lønne mig, hvis jeg tog job i morgen.

Men i den debat, som nogen gerne vil have om  “det kan være rigtigt at jeg bare skal gå hjemme og hygge mig med mine børn, imens andre knokler på deres arbejde”, synes jeg det er utrolig vigtigt at få svesken på disken og forstå at jeg på denne her måde ikke koster samfundet penge, men faktisk bidrager positivt til samfundsøkonomien. 

Det her er ikke en os-imod-dem-kampagne. Men en simpel oplysning om hvordan tingene hænger sammen. Endnu engang så vil jeg rigtig gerne opmuntre dig kære læse til at smide en kommentar, så jeg på den måde skriver om de ting som du gerne vil vide noget om.

 

9 kommentarer

  • Vanilla

    Tak <3
    Oh mand, har jeg fået den der med at jeg burde bidrage til samfundet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej, tak for et fint og tankevækkende indlæg. Det du mangler er, at der er brug for mindre personale i daginstitutionerne, jo færre børn der benytter dem, så potentielt kan det også give et negativt resultat på skattekontoen, hvis det betyder større arbejdsløshed. Men dejligt at se, en 1 til 1 udregning på, hvad en hjemmepasser bidrager med/koster 👏☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frabypigetilbonderoev

      Hej Julie
      Ja men det forudsætter at en ret stor del af forældrene ville vælge denne model, med at gå hjemme. Jeg kender nogen som ikke kan og en langt større gruppe som slet ikke har lyst. Men jo, det kan det da, men som du selv skriver er det her en 1 til 1 udregning baseret på mig selv.
      Jeg valgte at svare og regne på lige netop dette spørgsmål, da jeg ofte bliver stillet det og jeg kan høre fra mine “kollegaer” at det også er noget som de også bliver bedt om at stå på mål for og jeg ville gerne forsvare at vi gør et kæmpe stykke arbejde, at en gruppe af os samtidigt så også sparer samfundet for udgifter, stod først helt klart da jeg havde lavet regnestykket. tak for dit input

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Men her er der da ikke regnet bruger betaling til pasning ind?

    Det ville du jo betale af din løn?

    Og der er ikke “tilskud til pasning af eget barn”.

    Det kunne være spændende hvis du, som opsummering, lavede et lille regnestykke som tog disse faktorer med også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frabypigetilbonderoev

      Mit bidrag til institutionspladsen, påvirker ikke hvad samfundet betaler. Fordelingen af betaling for en institutionsplads, hedder som udgangspunkt 25 % til forældre og 75 % kommunen, det eneste tilfælde hvor det ændrer sig, er når kommunen betaler mere en de 75 %, ved f eks fripladser.

      Jeg får ikke “tilskud til pasning af eget barn” og derfor det slet ikke regent med. Havde jeg det, så skulle det trækkes (i mit tilfælde) fra de 5064,-

      Ærlig talt så havde jeg ikke forventet at jeg skattemæssigt ville gå i plus (om man vil).

      Hvis jeg ikke har forstået dine spørgsmål korrekt og derfor ikke svaret på dine spørgsmål, må du endelig rette mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majbritt Randløv

    Meget tankevækkende.
    I vores tilfælde, har min mand også mulighed for at arbejde flere timer, samt ingen barn syg. Så hvis du en dag skriver noget heromkring (ved ikke om du har gjort) så er det også værd at regne med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frabypigetilbonderoev

      Nej jeg har ikke forsøgt at beregne barn syg, da det veksler meget fra barn til barn. Men det er klar værd at have med i sine overvejelser

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brian Gregers Jensen

    Får du en offentlig ydelse eller anden form for indkomst ? ellers lyder det da helt utroligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frabypigetilbonderoev

      Nej, jeg modtager ikke nogen form for offentlig ydelse, de knap 12.00,- reprænsenterer de 75% som enhver kommune skal svare som minimum til hver institutionsplads, i mit tilfælde 2 børnehave pladser. Da jeg hører til den gruppe af arbejdere som ikke har en særlig høj løn, betaler jeg derfor ikke mere i skat end der påvises her. Havde vi haft lån til bolig eller bil, ville mit fradrag være endnu højrer og jeg ville derfor have betalt mindre i skat. Men ja de er et ganske tankevækkende regnestykke.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Keder du dig ikke?