Forrige uges udg
Se næste indlæg >
Mor er rasende!
Jeg er rasende og ked af det….. Af at hvad jeg forudsagde i mit indlæg på Debatt.dk inden tv2 dokumentaren rullede over skærmen tirsdag aften blev virkelighed.
“slap nu af Mie, der findes jo brodne kar overalt” …..
Ja hvis det tolereres!
Det ved jeg af egen erfaring i ældrepleje og i mit arbejde med psykiatriske patienter, at hvis den slags adfærd tolereres af kollegaerne, så er det fordi at det her ikke er et enkeltstående tilfælde og det er faktisk dét vigtigste som vi skal forstå, ved de billeder vi så i dokumentaren “institutionerne bag facaden”
Kollegerne vi så i dokumentaren greb ikke ind og tog over, da deres kollega viser ret klare tegn på ikke at kunne håndtere børnenes adfærd på en hensigtsmæssig måde.
For det er ikke en kultur som generelt hersker i nogen af de offentlige institutioner, jeg er stødt på. Jeg vil tillade mig at spå, at hvis en kollega havde trådt til, var vedkommende blevet beskyldt for at underminere og “blande sig”.
I kunne godt se det ikke? Kate Obeid, daværende øverst ansvarlig i københavns kommunes daginstitutioner, vidste udmærket godt at den var helt gal.
Hun lignede mest af alt én som var røv træt af, at pressen havde opdaget det
og forsøgte vagt at få sået tvivl ved journalistens intentioner.
Hvis ikke du har set det, så gør det nu.
Hun er jo ikke den eneste på ledelsesgangen som har haft kendskab til de frygtelige tilsynsrapporter.
Embedsmændene har haft kendskab og det har politikerne også.
Den lukkethed der er lagt omkring den danske kernevelfærd, minder mest af alt om noget fra et østblokland fra før murens fald. Den kernevelfærd som de fleste borgere stoler på vil drage omsorg for de små, de syge og de ældre, er ved at smuldre.
Jeg kommer sådan til at tænke på “the animal farm” af George Orwell, I ved til sidst hvor at grisene er flyttet ind i huset, hvor de bor tørt og varmt, med fyldte maver.
Imens må resten af bondegårdens dyr, som bor ude i utætte stalde, knokle til de dejser om for at finansiere grisenes livsstil.
Der er travlt ved håndvasken.
Og ja daginstitutionerne hører til i kommunalt regi, så derfor kan vi ikke egentlig ikke bebrejde de som fører valgkamp i skrivende stund.
De er dog ikke selv blege for at love stolpe op og ned, højre og venstre i håb om at vinde alle de frustrerede forældres gunst.
Men det her kære venner er ikke resultatet af 5 års politik, snarere 30 år.
Det er vigtigt vi ikke glemmer at langt de fleste aftaler, som er blevet gennemført på børneområdet, har været brede forlig.
Der er simpelthen ikke godt nok. Hvis man virkelig ønskede at give børnefamilierne mere overskud og frihed, så skulle man lade pengene følge børnene.
Så vil der pludselig opstå nye initiativer baseret på forældrenes vurdering for hvad et godt børneliv er.
Jeg har mest af alt lyst til at sige til de folkevalgte at de skal gå op på deres værelser og tænke over hvad de har gjort.
Og jeg vil ikke se dem igen før end at de har fundet konkrete, implementerbare løsninger, som kan sættes igang imorgen. Jeg vil ikke høre et ord om kommissioner og udvalg, eller “Lars gjorde det først” og “det var altså Mettes idé”.
I har påtaget jer ansvaret for samfundet, lev op til det eller gå af.
Ingen kommentarer endnu