Mor er rasende!

Parents’ Corner

 

Kære forældre

Det er en hård uge, vi har gang i. Det er som om, at ligegyldigt hvor vi kigger hen, så vælter skeletterne ud af skabet. Eksperter råber kollektivt omsorgssvigt, og dokumentaren fra helvede afslører enhver forælders værste mareridt, når det kommer til det, som skulle have været et trygt institutionsliv.

Det ville være rarest, hvis det hele kunne forsvinde, men nu er katten ude af sækken og hvad så nu?

 

Vi står samtidigt overfor et folketingsvalg, og her i slutspurten bliver der lovet mange millioner ud.

Men hvornår kommer det ud i kommunerne, og hjælper dig og dine børn?

 

Vi er en gruppe forældre, som ved demonstrationen i København den 2. Juni, gerne vil tilbyde samtale og sparring til jer som har fået nok og gerne vil afsøge alternative muligheder, eller som måske bare er nysgerrige på hvordan et liv udenfor hamsterhjulet kan se ud. Måske har du bare brug for at få luft for dine frustrationer.

 

Vi mener, at politikerne har fået rigeligt med taletid og også godt med muligheder for at skabe forandringer inden for børneområdet. Det vi forældre har brug for nu er åben dialog, konkrete løsningsforslag og ikke valgløfter.

 

Vi vil være at finde på Højbro Plads og i Kongens Have med masser af balloner mellem kl 13.30-16, det er et dejligt grønt område og et oplagt sted at spise en frokost i ro, og de små kan løbe rundt.

 

Vi glæder os til at tale med jer ❤️

 

Sådan lød indbydelsen til det arrangement/event/happening eller det som nogen valgte at se som en moddemonstration.

Vi var til at starte med 2 mødre som satte spørgsmålstegn ved hele setuppet omkring den store forældre demonstration den 2. Juni.

Det lignede, for at være helt ærlig, mere et vælgermøde end en demonstration..

Vi blev hurtigt enige om at tilbyde forældrene et alternativ, så vi endte med at gå 9 mødre, sammen om at lave Parents’ Corner som modstykke.

 

Det var en god dag. Vi stod jo desværre et stykke væk, men blev dog fundet af en del forældre alligevel.

Både os som stod på højbro plads og dem i kongens have blev taget rigtig godt imod.

Jeg blev i den forbindelse interviewet af tv2 news

@familieudenfilter er kommet mig til undsætning og har fundet mit klip fra news igår ❤️❤️

Gepostet von Mie Leonhardt Husum Rinken am Montag, 3. Juni 2019

 

Faktisk så godt at arbejdet med Parents’ corner fortsætter, da samtalen om det gode familieliv slet ikke er slut, blot fordi at valget er ovre.

 

Vi forældre hverken kan eller skal finde os i at være statister i vores børns liv.

Vi er nødt til at tale sammen om vi kan affinde os med, at andre sætter dagsordenen og tonen for hvad god opdragelse er.

Om institutionaliseringen er blevet for omfangsrig.

Vi er nødt at gøre hvad vi egentlig altid har gjort, nemlig at sætte os sammen og finde løsninger, løsninger hvor vi ikke har ondt i maven når vi går på job og efterlader vores unger.

 

Så Parents’ Corner er blevet omdannet til en Facebook side og er langt fra ovre.

Næste møde i København, som allerede er arrangeret, linker jeg til her

https://www.facebook.com/events/429729227866864/?ti=as

Der sker noget godt og fint, når vi bliver mødt af forståelse og genkendelse. Det skal vi give til hinanden, for det er vejen frem.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor er rasende!